Henrik Ibsens skrifter

​ Din ms brev af 25. juli såvel som ​dit af 30. har jeg modtaget. Det sidstnævnte ankom hertil igår. Jeg håber at mit brev af 28. juli er kommet eder ihænde i rimelig tid.

Det glæder mig at I synes at befinde eder vel i ​ Selbo; jeg kender ikke den egn; men jeg har en formodning om at høsten med dens uhygge plejer at indfinde sig tidligt deroppe, så at I vel om ikke ret lang tid vil blive nødt til at drage længere sydpå.

Herfra er naturligvis ikke synderlig nyt at melde, eller egentlig slet intet, som er omtale værd. Aldeles fuldt af fremmede er her fremdeles, deriblandt russiske, polske og italienske familjer. Vejret har været ustadigt i nogen tid, som oftest smukt men meget varmt om dagen, derefter ​optrækkende tordenvejr henimod aften, så regnskure med påfølgende afkøling og så atter klart igen.

Med ​ fjerde akt er jeg nu snart færdig; jeg håber at kunne ​afslutte den om nogle få dage og at ​hele stykket skal være i stand til afsendelse inden månedens udgang. Dette arbejde interesserer mig i høj grad, og jeg beskæftiger mig stadigt med det i tankerne, selv i de timer, da jeg ikke skriver.

​De før omtalte skandinaver er her endnu; men de forstyrrer mig ikke, da de mærker at jeg helst vil være alene. ​Grønvold spiser ved mit og Ravnkildes bord. Hans appetit er virkelig ægte grønvoldsk; jeg tror det må være en slags sygelighed hos ham. Igår faldt en engelsk dame i det lille trappetrin udenfor vort hus og da hun var båret op på sit værelse, viste det sig at hun havde ​brækket det ene ben. Der blev rekvireret læge fra ​ Steinach, og hun kommer til at holde sengen i en 5–6 uger. En gymnasiast fra Berlin har skåret sin ene hånd ​fordærvet og tre yngre berlinske skolegutter afrejste igår med forskellig slags skavank i benene; ​«Bergsteiger» skal de jo alle være, når de er her, og ​det kommer de galt fra.

Om ​koleraen hører vi at der skal have vist sig enkelte tilfælde hist og her i Norditalien; nærmere oplysninger har vi ikke fåt.

Hvorledes hang det egentlig sammen med ​ Nordkap-bestigningen? Din m: nævner ikke Nordkap med et ord i sit sidste brev fra Trondhjem. Var I helt oppe på højden? Og var udsigten fri? Dette er vel ikke egentlig det hovedsagelige udbytte af en sådan tur; men det skulde dog interessere mig at høre noget derom.

Jeg afbrød min brevskrivning igår, da jeg jo daglig må lidt ud at røre på mig og toget desuden var afgået. Idag vil jeg tilføje et par ord.

For et par dage siden ankom hertil dr: Spitzer, der skriver i ​«Neue freie Presse» under mærket «Ein wiener Spazirgänger». Grubhofer har straks bemægtiget sig ham og ses stadigt i hans selskab. Jeg har ikke talt med ham endnu, men han har fortalt at han skulde have været med sin ven ​ Gabillon på turen til Nordkap, hvis han ikke i sidste øjeblik var bleven forhindret. ​ Frøken Schirmer fra München er her også, ligeledes en ​ conte Mirafiore med ​ frue, ​ barn og tjenerskab fra Florents; Ravnkilde mener det må være en søn af Viktor Emanuel af sidste ægteskab.

Jeg håber, navnlig for din ms skyld, at der må være god laks at få i Selbosøen, og at I overhovedet lever så godt, som omstændighederne tillader det. Men ​vov dig ikke i bad deroppe; vandet er koldt og kan let fremkalde dødbringende krampetilfælder. – Det glæder mig meget at du er begyndt på ​din skitse; det vil blive mig en stor fornøjelse engang at læse den. Men først og fremst må I anvende tiden til at ​frodes og trives på det bedste. Mange hilsener til eder begge. Skriv snart igen, din m: ligeså. –